onsdag den 23. maj 2012

Solskin, sommer og scrap ...

... så kan livet da næsten ikke blive skønnere. Selv de lange og travle dage på kontoret glider bare lettere i solskin. Jeg glæder mig til en forlænget weekend lige om hjørnet :D

I dag har jeg 2 vidt forskellige kort at vise jer:



Mere forskellige kan de da næsten ikke være, vel? Vintagekortet er lavet for en uges tid siden og kortet med den lille pige på, lavede jeg i aftes til klippeklister-aften i Hobbyboden. Det er simpelthen bare så hyggeligt at sidde og scrappe med andre piger - også selvom der ikke bliver lavet så meget :)

Rigtig god sommeraften - og 1000 tak fordi du lige kikkede forbi mit lille sted :)

lørdag den 19. maj 2012

Igen et par tags ..

Jeg er stadig forelsket i at lave tags - tror det er fordi, jeg bare nyder at lege på den meget lille plads, der er at gøre med. I går aftes fik jeg lavet det første her. Selve tagget er lavet på min "umulige" serie fra Echo Park med store prikker og striber. Jeg har brugt den mindst vilde side og "dæmpet" med andre papirer. Der kom også gang i rodeposen, som jeg altid har ved hånden. Den er fyldt med alt muligt, og jeg finder som regel altid lidt derfra til at pynte med.


I dag kom posten med en pakke fra Scraphouse. Deri bl.a. en SÅÅÅÅ lækker serie fra Pink Paislee. Jeg har købt både papirer og stempler i serien Spring Jubilee. Åh, det papir gør bare noget ved humøret. De skønneste glade farver, som jeg straks måtte lege med. Det er sjældent, at jeg sætter saksen i spritnye papirer, som stadig dufter af tryksværte, men de her papirer skreg efter at blive brugt. Det kom der så også et tag ud af.


Posten kom også med en dejlig pakke fra Lonnie, som jeg har byttet scrapsager med. Der var så mange fine ting deri og jeg glæder mig til at lege med det hele :) 1000 tak, søde Lonnie :)

Egentlig skulle jeg ha' været i haven, men det har bare ikke været havevejr her. Så jeg har hygget med og om de nye sager, som nu er lagt på plads og klar til nye eventyr.

1000 tak for kik og søde kommentarer. I gør det så hyggeligt, at blogge :)

Knus Jytte :)

torsdag den 17. maj 2012

Vinder af min fødsesldags-giveaway...

Så har jeg trukket en vinder af min fødselsdags-giveaway ... og den heldige vinder er:
.
.
.
.
.
.
.

May Britt

Så May Britt vil du være sød at sende mig din adresse, så jeg kan sende dig pakken ? 
Du kan maile på 3xjensen@familie.tele.dk eller skrive en PB på Scrap Sisters :)

Håber du bliver glad for indholdet :)

Jeg har selvfølgelig også et kreativt indslag til jer i dag. Her et vintagekort, hvor jeg har brugt skønne papirer fra Pion Design, sommerfuglen er også derfra og jeg mener,at motivet også er derfra. Jeg har leget lidt med min skønne MS Punch og jeg har brugt lidt af en lækker bling-ranke, som er købt i Anjas Hobby. Dem købte jeg "et lager" af, da hun havde dem på tilbud. Blomster er jeg ikke så god til at bruge på mine kort, men denne gang er de der. Der er som altid på mine vintage-kort brugt masser af min yndlings-sværte "vintage photo" fra Tim Holtz.


 
Jeg deltager i følgende udfordringer med kortet:
Wild Orchid challenge - anything-goes
Nordsalten Hobby - bryllup

1000 tak for kik og kommentarer - og tillykke med gevinsten til May Britt  :)

tirsdag den 15. maj 2012

DT-bidrag til Card and Scrap

Denne gang vil vi på Card and Scrap se VINTAGE på dine projekter. Vores sponsorer denne gang er Korthobby.no og Digital Paper, som har sponsoret lækkert metalpynt og smukke digi-motiver til både DesignTeamet og til den heldige vinder af udfordringen.

Jeg har lavet dette DT-bidrag til inspiration og det er naturligvis pyntet med lækkerier fra vores sponsorer :)


I morgen (16/5) er det så sidste dag med min fødselsdags-giveaway. På torsdag trækker jeg en vinder - og har lagt "lidt ekstra" i pakken.Simpelthen fordi i er så søde til at kommentere mine indlæg.

1000 tak for kik og kommentarer :)

mandag den 14. maj 2012

Tags ..

Lige nu er jeg bare så glad for at lave tags. Jeg har pinnet "et hav" af skønne, smukke tags og når jeg får lidt tid til fordybelse, så skal der liftes i stor stil. Indtil videre laver jeg tags ud fra fri fantasi .. lige fra hjertet til hånden. Her de seneste som jeg har samlet i en ring, så der er lidt styr på dem.


Jeg får brugt mine stempler, mine rester og en masse "dims".  Små projekter som bare sætter gang i scrappeglæden :)

Jeg har haft en lang dag på jobbet i dag. 10 timer i hæsblæsende tempo - og sådan fortsætter det nok maj og juni ud. Højsæson for regnskaber, så det er "råt" at arbejde på revisionskontor lige nu. Glæder mig til ferie .. om 8 uger :)

1000 tak for kik og søde kommentarer- og knus fra mig :)

søndag den 13. maj 2012

En natteravn blogger

Så blev det tid til et blogindlæg igen. Klokken er lidt over midnat og en ny dag er begyndt. Jeg har hygget mig hele lørdagen med scrap og nu ligger et par kort m.v. og venter på at blive fotograferet. Dem får i at se en anden gang.

I aften vil jeg vise jer mit seneste DT-bidrag til Twisted Sketches. En skøn skitse at arbejde med og med et herlig twist, som denne gang er "Blomster". Jeg har lavet dette DT-bidrag dertil:


Fredag aften fandt jeg en glemt blok med søde børnemotiver i. Tænkte at de måtte bruges og med meget få midler kom der dette kort ud af det:


Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg skulle pynte dette kort, så jeg lod det være helt enkelt i stil - et stykke mønsterpapir med tekst, et sødt motiv, et stempel og lidt sværte. Så enkelt og alligevel sødt, synes jeg.

Rigtig god søndag til jer alle - og 1000 tak for kik og kommentarer :)

Knus Jytte :)

onsdag den 9. maj 2012

Jeg er her endnu ...

Jeg har ikke lavet meget kreativt den seneste uge, men lidt er det da blevet til :) I går aftes var jeg til klippe-klistrer-aften i Hobbyboden. Super hyggeligt arrangement og med alt hvad man lige skal bruge inden for rækkevidde :)  Man skal godt nok være standhaftig for ikke at falde for de mange fristelser i butikken - og jeg gik da også hjem med lidt i posen - endnu en gang :)

Jeg fik lavet et kort i lækre grønne og gyldne nuancer. Jeg har ladet mig inspirere af en video, som jeg så  her. Hjemmefra havde jeg lavet det embossede og sværtede papir og havde fundet mønsterpapir frem, som jeg ville bruge på kortet. Det smukke motiv og det lækre bånd er begge fra Riddersholm. Mønsterpapiret er fundet i resterne :)

Lige inden jeg skulle afsted, nåede jeg en hurtig blogrundfart og faldt over et kort, hvor der var brugt lånlås-bånd. Kan desværre ikke huske hvis blog, det var. Jeg blev så inspireret, at jeg fluks dykkede i gemmerne og fandt en lynlås som bare matchede perfekt. Så den blev også brugt på kortet.


Egentlig syntes jeg, at kortet var færdigt, da jeg sad i Hobbyboden, men da jeg kom hjem fik jeg lige den idé, at der vist skulle lidt mere metalpynt på. Så jeg fandt en aflang gulddims, som fik en anelse alcohol-ink og satte på. Det lille sølvhjerte fik også lige en smule alcohol-ink, - bare så det lige fik et lidt rustent look.

Forleden aften sad jeg lidt og hyggede mig med et stempelsæt med bl.a. kopper på. Jeg har nemlig lidt "en ting" med de kopper for tiden. Så det kom der dette lille tag ud af. Sødt, ikke?



I aften vil jeg nok lave endnu et kort med embossing-teknikken. Har nemlig gjort klar til et i lyserøde farver.

1000 tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte :)

tirsdag den 1. maj 2012

Dt-bidrag til Card and Scrap

Hos Card and Scrap vil vi denne gang se "Metalpynt" på dine kreationer. Vi i designteamet har haft fornøjelsen af at lege med lækkert metalpynt fra Korthobby og smukke motiver fra Digital Paper, som begge sponsorerer os denne gang. Hop over på Card and Scrap og se alle de smukke kreationer, som pigerne i DT har lavet. Måske får du lyst at lege med. Der trækkes lod om fine gevinster fra vores sponsorer.

Jeg har lavet en æske i smukt papir fra Maja Design og dekoreret bl.a. med metalpynt og motiv fra vores sponsorer.


Æsken er givet til min søde niece, som fødselsdagskort :)

Hvis ikke du har tilmeldt dig min fødselsdags-giveaway, så skynd dig at gøre det HER. Måske kommer der lidt ekstra overraskelser i pakken :) Jeg trækker en vinder 17/5 og måske er du den heldige :) Men husk det er en giveaway til mine faste læsere.

 1000 tak for kik og kommentarer :)