søndag den 13. maj 2018

Jordbær og søde ord

Jeg har de sidste par dage hygget mig med at lave søde, stemplede sommerkort - og det fortsætter jeg med lidt endnu. Jeg har fundet en stak stempler frem, som får mig til at tænke sol og sommer - og så har jeg bare ladet fantasien flyde. I går fik jeg faktisk lavet 4 sommerkort. Her er de 2, som jeg blev mest glad for.



Begge kort lægges i stakken til Cancerkort. 

Jeg hygger mig med at lære teknikken "Masking". Det er lidt tidskrævende, men der er bare så mange muligheder med Masking-teknikken.

Jeg har farvelagt med Zig Clean Colors uden vand - og har brugt Nennah karton til at stemple på.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

søndag den 6. maj 2018

Det sidste konfirmationskort for denne gang

Årets konfirmationer er ved at være ovre og dermed også sæsonen med mine håndlavede konfirmationskort. Jeg har lige et sidste et at vise jer - og denne gang til en pige.

Blomsterne er stemplet,embosset, farvelagt med vandfarve og klippet ud med saks.



Konfirmationskortene lægges væk for denne gang, og vil jeg i stedet finde materialer frem til noget der leder tankerne hen på sol og sommer.

Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Scrappelyst - Feiring
Kreativ Scrapping - Konfirmasjon
Papirplaneten - Alt er Lov

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

torsdag den 3. maj 2018

Spellbinders kort

Da jeg lige havde købt min første Big Shot var de smukke dies fra Spellbinders noget af det første, jeg virkelig faldt for. Dels var der mange gode standard dies, som kunne bruges til næsten alt, men jeg tror jeg faldt allemest for de smukke, detaljerede die-sæt, som på det tidspunkt var meget populære.

Egentlig er jeg aldrig blevet træt af dem, men har bare ikke brugt dem så meget de sidste par år. Så det gør jeg noget ved nu - og der er da også i ugens løb blevet et par stykker mere til samlingen - og det er helt sikkert, at der kommer flere endnu.

Jeg har lavet et kort med 2 sæt Spellbinders og et stempel fra Three Scoops.dk. Indeni er der, som det kan anes, lavet et skrivefelt som matcher basen. Det krævede lidt arbejde med en saks, men er absolut med til at give et lækket finish til kortet. Det er vigtigt for mig, at det hele er lavet med omhu og at detaljerne er lækre.


Uhhhh... jeg er faktisk ret stolt af min fine sløjfe, som jeg har snoet på pege- og langefinger.



Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Papirplaneten - Alt er Lov
Crafting From The Heart - Anything Goes

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

tirsdag den 1. maj 2018

Tilbage på Scrap From Your Heart

Efter en lang pause fra DT'er på udfordringsblogs er jeg nu vendt tilbage til 
Scrap From Your Heart.

Det er jeg super glad for, og jeg håber på at mine trofaste læsere vil have lyst til at lege med på nogle af vores udfordringer.

I maj lyder udfordringen: KONFIRMATION. Vi glæder os til at se en masse flotte kreationer med konfirmation som fælles tema.

Jeg har lavet et kort til inspiration. Det er holdt i sort/hvidt og en skøn limegrøn farve.



Hvis du har lyst til at se Design Teamets lækre kreationer - og måske lege med på udfordringen, så kik ind hos os på Scrap From Your Heart.

Mange glade hilsner
Jytte

lørdag den 28. april 2018

Forår i grønne/blå nuancer

I går brugte jeg det meste af dagen i kreahulen og jeg hyggede mig max med mine skønne legesager. Efter en større oprydning i hulen har jeg fået gang i nogle af de ting, som har ligget stille for længe. Det er bare super hyggeligt - og jeg nyder at have "genfundet" så mange lækkerier.

Jeg har bl.a. fundet masser af akvarelpapir, som jeg fik afprøvet forskellige teknikker på i går. Her et kort med det sødeste stempel fra Clearly Besotted Stamps.

Motivet er stemplet i sort og embosset med klar embossingpulver. Det gør det meget lettere at farvelægge og det embossede omrids er også bare smukt i sig selv. Rent win win. Jeg har farvelagt med Zig Clean Color brushes og vandpensel.


Jeg har sat motivet på matchende matte og monteret det på basen, som er beklædt med et stykke mønsterpapir af ældre dato (vist nok Graphic45). En lille strimmel guldtape og nogle smukke guldperler som pynt.


Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Scrappelyst - blomster
Papirplaneten - Våren og/eller konfirmasjon

1000 tak fordi du kikkede herind - og ha' rigtig god dag.

Knus Jytte

fredag den 27. april 2018

Snart Mors Dag

Jeg har eksperimenteret lidt med at bruge en stencil til at embosse med. Det giver en meget fin embossing, som man svagt kan se på baggrundspapiret med de farvede blomster. Efter jeg havde kørt min stencil igennem big shotten, placerede jeg den igen ovenpå papiret og farvede blomsterne med Oxide Distress ink. Jeg tapede min stencil fast til arbejdspladen, så den lå godt fast ovenpå papiret, imens jeg farvede.

Bagefter sprayede jeg en smule vand på de farvede blomster og duppede forsigtigt med et stykke køkkenrulle for at fjerne det overskydende vand. Det gav en smuk, mat farvelægning i meget blide farver.


Det dannede baggrund på et kort til min mor, som hun skal have til Mors Dag. Jeg har brugt følgende materialer fra Sizzix Lifestyle:

Lilla karton - Cardstock Sheets
Dies under sommerfuglen - Sizzix Thinlits nr. 662693, Stacked Baroque
Stempel og die, sommerfulg - Sizzix Framelits nr. 662168, Wild Butterfly
Banner bag teksten - Sizzix Thinlits nr. 662679, Floral Banner


Jeg er vild med farvekombinationen. Synes grønt og lilla klæder hinanden så flot. Jeg har pyntet ganske let, så baggrunden ikke bliver alt for tildækket.

Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Scrappelyst - Blomster
Dies R Us - Springtime
Papirplaneten - Våren og/eller konfirmasjon

Det er lang weekend og vejret er vist lige til scraphygge. Så måske kommer der et blogindlæg mere i løbet af weekenden.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

søndag den 22. april 2018

Igen et konfirmationskort til en dreng

I dag har jeg hygget mig med at lave et konfirmationskort til en dreng. Jeg har bl.a. genopfrisket den gamle teknik med at bruge alu-tape og sort maling sammen: Først har jeg dekoreret et papirstykke med alu-tape og derefter kørt det igennem Big-shotten i en embossingfolder. Skåret det til i den ønskede størrelse og lagt et tyndt lag sort akrylmaling på. Efter 5-10 minutter har jeg tørret det overskydende maling af med køkkenrulle.

Synes det er så fed en teknik til drenge-/herrekort.


Motivet med skoene er fundet på Pinterest sidste år, men jeg er stadig vild med det. Stjernen og teksten er heat-embosset. Det er bare lige lidt mere lækkert, synes jeg.

Indeni er der også dekoreret med papir og et stempel. Jeg har ladet et par strimler af alufolie-baggrunden gå igen indeni. Jeg kan godt li', når man kan følge detaljerne hele vejen igennem kortet. På kuverten har jeg stemplet stjernen fra forsiden af kortet, så den også "går igen".


Bagpå plejer jeg at sætte mit hjemmelavede logo med navn og et lille, rødt hjerte. Det passer bare slet ikke til herrekort - og så er det jo skønt med et lille stempel, som passer perfekt. De der små, hvide prikker der er på billedet er bare løs embossing pulver, som har sneget sig ind på kortet. Det kunne pustes væk, men jeg havde bare ikke lige opdaget det i tide.


Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Kreativ Scrapping - Maling/Blekk
Scrappiness - Konfirmasjon
Papirplaneten - Våren og/eller konfirmasjon

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte